Udover de nævnte behandlingsmuligheder findes der flere varianter så som f. eks. strukturpuds, marmorpuds m.v. Kontakt os hvis du ønsker en mere dybdegående forklaring af disse.
Eksempler på metoder:
Opretning af facade – klar til efter- eller slutbehandling:
Pudsning: Ved pudsning forstås udkast, grund/grovpuds samt slutpuds.
Udkast (grundingslag): Skal sikre vedhæftning mellem underlag og puds.
Grund/grovpuds: Skal regulere underlagets fordybninger og gøre overfladen jævn.
Slutpuds: Det sidste lag der sikrer kravene for styrke og struktur. Slutpuds kan f.eks. være indfarvet mørtel,og kan evt. males eller tapetseres efterfølgende.
Berapning: Mørtlen påføres så tyndt som muligt med kalkkost eller græskost. Overfladen afkostes med synlige spor af kosten. Overfladen vil fremstå grov.
Sækkeskuring, vandskuring eller filsning: Mørtlen påføres så tyndt så muligt. Afrettes med sække, mursten eller filsebrædt. Overfladen vil fremstå meget glat/fin, dog bør man være opmærksom på murens originale struktur og form, da denne vil træde mere synligt frem.
Netpudsrenovering: Består af udkast, grundpuds ilagt armeringsnet samt slutpuds der kan være indfarvet eller klar til malerbehandling.
Netpuds kan anvendes på f.eks. revnede betonfacader, afskallede facader, ved dårlige murstensfacader eller gasbetonfacader (porebetonhuse). Dog skal grundlaget være fast og bæredygtigt. Overfladen vil fremstå mere ensartet og jævn.
Efter- eller slutbehandling: Maling af facaden er stadigvæk den mest benyttede slutbehandling. Facademaling findes i mange farver og strukturer og til enhver pengepung. Fælles for alle er, at der må påregnes vedligeholdelsesmaling efter en hvis årrække.
De indfarvede mørtler er stort set vedligeholdelsesfrie i en meget lang årrække – men fremstår med mere spil og nuancer end en malet overflade.